Interview med den litauiske instruktør Kristina Buozyte om Vanishing Waves

Cineuropa fik mulighed for at tale med den litauiske instruktør Kristina Buozyte om hendes anden spillefilm Vanishing Waves under den europæiske filmfestival i Segovia.  Hun vandt prisen Den Gyldne Méliès for bedste europæiske fantasy-film med Vanishing Waves, der havde premiere på filmfestivalen i Karlovy Vary og udkommer på video-on-demand på Walk This Way 15. juli i Danmark, Finland, Norge og Tyrkiet.

Litauen har ikke den største filmproduktion. Føler du dig heldig over at kunne lave din film?
Selvfølgelig. Jeg er utroligt glad for at have fået muligheden for at lave min film, som jeg ønskede at lave den – for den er ikke helt normal. […] Det er ikke min første film, men min anden. Og efter min debutfilm [The Collectress, 2008] fik jeg på en eller anden måde grønt lys til at lave min film nummer to. Den banede vejen for denne film

Hvorfor har Vanishing Waves været en så stor succes på den internationale festivalscene?
(griner) Det må du nok spørge anmelderne om. Mit mål med filmen var ikke blot at fortælle en historie, men også at skabe en visuel oplevelse for publikum. Med filmen skaber jeg ikke kun et enkelt lager i kraft af historien, men også en form for rejse. En visuel rejse og en filosofisk rejse. Og det må så have båret frugt. Jeg ved det ikke. (griner)

Hvad betød det at vinde Den Gyldne Méliès?
Det kom som en meget stor overraskelse. Jeg er virkelig glad, for vi er fra Litauen, og det er meget svært at finde et publikum til den film – for det er en meget speciel film. Alle priser og al omtale af filmen giver den en større chance for at nå ud til et publikum. Det er det vigtigste, for vi skrev filmen med et publikum i tankerne.

Synes du ikke, at det er en smule mærkeligt, at din film får et meget bredere publikum I udlandet end i Litauen?
Der er et problem med hovedkæden, der ejer 90 procent af biograferne: De nægter at vise vores film. De siger, at den ikke er kommerciel nok. […] Det forhindrer os i at nå ud til publikum. […] Det er selvfølgelig en skam, at man kan rejse til udlandet og nå ud til et publikum og vise sin film der – og så har vi sådan et problem i vores land. Det er hårdt for mig som filmskaber.

Hvordan arbejdede du med den visuelle side af Vanishing Waves?
Først og fremmest skrev jeg Vanishing Waves med min kreative partner, Bruno Samper, og han er også den kreative instruktør på Vanishing Waves, så vi begyndt allerede i skriveprocessen at tænke på de visuelle aspekter af filmen: Vi talte om billeder og om musik, om komposition, og gennem vores samtaler udviklede vi ideer. […] Jeg har set en del film af Antonioni, for han er i mine øjne en mesterinstruktør. Hans film fortæller ikke en historie, men handler om livet og om at være til stede.

Tror du, at Vanishing Waves’ succes kan hjælpe med at få producenter om bord på dit næste projekt?
Jeg håber, at filmen vil være en hjælp og åbne nogle døre. […] Som filmskaber er jeg interesseret i universelle ideer, universelle problemer og universelle koncepter, der kan nå ud til publikum overalt i verden. […] Så vi må se, hvad det fører til.


Se hele interviewet her (på engelsk):

 

31. juli 2015, af Cineuropa

facebook

twitter

youtube