De 25 bedste kærlighedshistorier

Samlingen af Uventede kærlighedsfilm (se artiklen), der udkom 15. juli, indeholder fire unikke kærlighedshistorier: Sanselig kødelig kærlighed i Laurent Bouniks Q - Desire, et surrealistisk orgie i Yann Gonzalez' You and the Night; et spirende begær mellem videnskabsmand og patient i et eksperiment i Vanishing Waves af Kristina Buozyte og et ødelagt ægteskab i Ferenc Töröks Isztambul – hvor en krise ender med at kulminere i Istanbul.

Den følgende liste er en samling af klassikere og nyklassikere. De 25 bedste kærlighedshistorier:

Adeles liv del 1 og 2 af Abdellatif Kechiche (2013)

TOP_bluewarmcolour_wtw
Selvom filmener ganske ny, har den allerede fået klassikerstatus med sit portræt af Adèle, der finder kærlighed, begær, Emma og sig selv på det store lærred. Filmen vandt adskillige priser, herunder Den Gyldne Palme ved filmfestivalen i Cannes i 2013.

Angst æder sjæle op af Rainer Werner Fassbinder (1974)

TOP_Ali Fear Eats the Soul_wtw

En kærlighed – der er lige dele uhørt og fordømt i samfundet – mellem en tysk kvinde i midten af 60’erne og en 25-årig marokkansk fremmedarbejder. I 1974 vandt Fassbinder juryprisen ved filmfestivalen i Cannes for sit værk, der i dag er almindeligt kendt.

Den fabelagtige Amélie fra Montmartre af Jean-Pierre Jeunet (2001)

TOP_amelie_wtw

Den søde og uskyldige Amélie giver en hjælpende hånd, hvor end hun kan i denne drømmeagtige, farverige version af Paris, kærlighedens by. Denne fabulerende film kan prale af en Oscar-nominering i 2002, en europæisk filmpris i 2001 og hovedprisen på filmfestivalen i Karlovy Vary i 2001.

The Umbrellas of Cherbourg af Jacques Demy (1964)

TOP_Umbrellas-of-Cherbourg_wtw

Denne musical har en ung Catherine Deneuve i hovedrollen. I filmen involveres hendes elsker i Algierkrigen, og hun står alene – og gravid – tilbage. Filmen blev hædret med Den Gyldne Palme i 1964 og følger de to elskeres liv i kølvandet på en række store beslutninger.

Evigt solskin i et pletfrit sind af Michel Gondry (2004)

TOP_eternal sunshine_wtw

I denne science fiction-romance beslutter et par at få slettet deres minder om hinanden efter et skænderi – men mødes igen. Denne film om kærlighed og hukommelse vandt en Oscar for Bedste Originale Manuskript i 2005.

Run Lola Run af Tom Tykwer (1998)

TOP_lolarennt_wrw

Lola har kun 20 minutter til at redde sin kæreste, småforbryderen Manni, der har glemt 100.000 tyske mark på et tog – penge, der tilhører hans chef. Filmen, der indeholder tre forskellige versioner af Lolas løbesekvenser, fik publikumsprisen ved Sundance Film Festival i 1999.

Fire bryllupper og en begravelse af Mike Newell (1994)

TOP_four-weddings-and-a-funeral_wtw

Hugh Grant og Andie MacDowell medvirker i denne britiske romantiske komedie, der følger den kejtede Charles, der i løbet af fire bryllupper og en begravelse støder ind i amerikaneren Carrie. Filmen modtog en Bafta-pris for Bedste Film i 1995 og blev en uventet succes.

Jules og Jim af François Truffaut (1962)

TOP_jules-and-jim_wtw

I denne film, der foregår under første verdenskrig, valgte Truffaut Jeanne Moreau til at spille den kvindelige hovedrolle i dette trekantsdrama mellem de to venner Jules og Jim. Filmatiseringen af Henri-Pierre Rochés roman fik en Bafta-nomering i 1963 og har fået status som en klassiker.

Skønheden og udyret af Jean Cocteau (1946)

TOP_Beauty and the Beast_wtw

Cocteaus version af dette berømte eventyr fik premiere på filmfestivalen i Cannes i 1946 og har været en stor indflydelse lige siden (læs artiklen om andre filmatiseringerne og om arven fra Cocteau med interviews fra skuespillerne fra den seneste udgave, Léa Seydoux og Vincent Cassel, og instruktøren Christophe Gans).

Notting Hill af Roger Michell (1999)

TOP_notting hill_wtw

Endnu en britisk romcom med Hugh Grant i hovedrollen. Denne gang spiller han ejeren af en boghandel Will, der en dag støder ind i Hollywood-stjernen Anna Scott (Julia Roberts), da hun træder ind i boghandel i Notting Hill – og forelsker sig. Filmen modtog publikumsprisen på Bafta-uddelingen i 2000 og fik tre nomineringer til Golden Globe-uddelingen i 2000.

The Broken Circle Breakdown af Felix Van Groeningen (2012)

TOP_broken circle breakdown_wtw

Med afsæt i teaterstykket af Johan Heidenbergh og Mieke Dobbels er denne belgiske film om Didier og Elisa, der forelsker sig og sættes på prøve, da deres datter får konstateret kræft. En smukt soundtrack med bluegrass-musik fra Didier og Elisas band komplementerer dette hjerteskærende drama, der vandt publikumsprisen under Berlinalen i 2013 og Lux-prisen i 2013.

Prinsessen holder fridag af William Wyler (1953)

TOP_RomanHoliday_wtw

Kronprinsessen Ann (Audrey Hepburn) er på officielt besøg i Europa, da hun flygter for at se Rom på egen hånd. På vejen møder hun journalisten Joe (Gregory Peck), der tilbyder at holde hende med selskab. Wylers film vandt prisen for Bedste Skuespillerinde, Bedste Manuskript og Bedste Costume Design og blev nomineret i adskillige andre kategorier i 1954.

Love Actually (2003) af Richard Curtis

TOP_love-actually_wtw

Ikke en, men hele ti kærlighedshistorier er flettet sammen i denne romantiske komedie, der skildrer en række skæbner i snedækkede London. Ud over at være nomineret til en Golden Globe i 2004 modtog filmen adskillige priser, der anerkender de mange talenter bag og foran kameraet.

Romeo + Juliet af Baz Luhrmann (1996)

TOP_Romeo+Juliet_wtw

Denne fremragende filmatisering af Shakespeares Romeo og Julie placerer den tidløse historie i et moderne samfund med våben, tatoveringer og stoffer. Leonardo DiCaprio spiller hovedrollen som den pæne Romeo, mens fortryllende Claire Danes spiller Julie, og sammen forsøger de at overvinde deres familiers rivalforhold. Under Bafta-uddelingen i 1998 modtog Luhrmann prisen for Bedste Instruktion, mens DiCaprio modtog Sølvbjørnen ved Berlinalen i 1997. 

Doktor Zhivago af David Lean (1965)

TOP_doctor zhivago_wtw

I dette romantiske storværk udspiller der sig et trekantsdrama med den russiske revolution som baggrund. Med Omar Sharif i rollen som lægen og poeten Jurij Zhivago vandt Leans filmatisering af Pasternaks roman fem Oscars i 1996 foruden adskillige flere nomineringer.

Breakfast at Tiffany’s af Blake Edwards (1961) 

TOP_Breakfast at Tiffanys_wtw

Audrey Hepburn spiller cafégængeren Holly Golightly, der har planer om at gifte sig med en rig mand, da hun bliver venner med sin nye nabo, Paul Varjak, en kriseramt forfatter, der gradvist opdager hendes sårbarhed. Titelsangen ‘Moon River’ synges af Hepburn selv og vandt en Oscar for Bedste Sang i 1962.

Borte med blæsten af Victor Fleming (1939)

TOP_gone-with-the-wind_wtw

Dette storværk, der vandt hele ti Oscars i 1940 (og dermed satte rekord), udspiller sig i Georgie under den amerikanske borgerkrig og omhandler selvrådige Scarlett O’Hara (Vivian Leigh), datteren af en plantageejer???, og hendes romantiske forhold til Rhett Butler (Clark Gable).

In the Mood for Love af Wong Kar Wai (2000)

TOP_in the mood for love_wtw

I 1960’ernes Hong Kong udvikler to naboer – en kvinde og en mand – et intenst platonisk forhold, efter de opdager, at deres ægtefæller har set hinanden i smug. Med sin kombination af betagende billeder og et udsøgt soundtrack med musik af Shigeru Umebayashi modtog filmen priser for Bedste Fotografering og for Bedste Skuespiller (Tony Leung) på filmfestivalen i Cannes i 2000. 

Edward Scissorhands af Tim Burton (1990)

TOP_edward_scissorhands_wtw

Edward (Johnny Depp) er ikke færdigudviklet, da hans skaber dør, og derfor har han sakse i stedet for hænder. Da han finder et hjem med en forstadsfamilie og falder for deres teenagedatter (Winona Ryder), opstår der problemer. Med sine betagende kulisser vandt filmen to Bafta-priser for Bedste Production Design og Bedste Costume Design i 1992. 

Blue Valentine af Derek Cianfrance (2010)

TOP_blue valentine_wtw

Filmen tager et kig på, hvordan et ekstraordinært ordinært parforhold begynder og slutter. Skuespillerne (Ryan Gosling og Michelle Williams) improviserede i stor grad og leverede flotte præstationer, der førte til en Oscar-nominering i 2011 for Williams, mens instruktøren Derek Cianfrance blev nomineret til Un Certain Regard ved filmfestivalen i Cannes i 2010.

Casablanca af Michael Curtiz (1942)

TOP_casablanca_wtw

Dette klassiske trekantsdrama udspiller sig under Anden Verdenskrig og har Humphrey Bogart i hovedrollen som Rick Blaine, der styrer en populær bar i Casablance, hvor han tvinges til at træffe en tung beslutning, da hans gamle flamme Ilsa (Ingrid Bergman) dukker op med sin mand, som er afhængig af Ricks hjælp. Casablanca fik tre Oscar-statuetter i 1944 og er til stadighed en storfavorit.

The Notebook af Nick Cassavetes (2004)

TOP_the-notebook_wtw

Denne film er portræt af to elskere, der engang blev tvunget fra hinanden på grund af deres forskellige sociale baggrunde, men stadig kæmper for kærligheden – selv som ældre. Ryan Gosling og Rachel McAdams spiller hovedrollerne, og filmen blev et stort hit ved Teen Choice Awards i 2005.

500 days of summer af Marc Webbs (2009)

TOP_500 days of summer_wtw

Dette hit om Tom (Joseph Gordon-Levitt) og Summer (Zooey Deschanel) og deres parforhold sætter spørgsmålstegn ved, om ægte kærlighed eksisterer – og giver et kvalificeret bud på det. Filmen fik premiere ved Sundance Film Festival i 2009.

Titanic af James Cameron (1997)

TOP_titanic_wtw

Det blev til hele 11 Oscars i 1998 for Titanic, der omhandler den tragedieramte kærlighed mellem Rose (Kate Winslet) og den ludfattige kunstner Jack (Leonardo DiCaprio), som falder for hinanden på det ulykkesramte skib Titanic. 

En kvinde skygges af Alfred Hitchcock (1958)

TOP_vertigo_wtw

Hitchcocks thriller handler om privatdetektiven Scottie (James Stewart) – der lider af højdeskræk – og som hyres til at holde et vågent øje med en gammel vens kone (Kim Novak) – som han ender med at blive fuldkommen besat af. Filmen vandt Sølvmuslingen ved filmfestivalen i San Sebastián i 1958 og blev nomineret til to tekniske Oscars i 1959.

11. november 2015, af Cineuropa

facebook

twitter

youtube