Fire selvbiografiske film fra Frankrig

At skrive sin egen biografi er en udfordring, men det bliver endnu mere kompliceret, når man ønsker at filme sine minder. Men franske filmskabere synes at mestre denne kunst. Walk This Way tilbyder dig et fint udvalg af fire fransksprogede selvbiografiske film i alle former og størrelser: fiktion, dokumentar og animationsfilm.

Guillaume og drengene ved bordet af Guillaume Gallienne (Frankrig, Belgien 2013, fiktion)

Tilgængelig på VOD i Storfilm-samlingen fra 11. juli.

Med sin unikke form for historiefortælling og en fremragende præstation af Guillaume Gallienne, der spiller sig selv og sin mor, er dette en meget personlig selvbiografiske film. Ud over seksuel opdagelse, fortæller filmen historien om en mand, der går gennem en række smertefulde oplevelser for at finde ud af, hvem han egentlig er, uden for det billede, hans mor har af ham, på en yderst morsom og hjerteskærende måde. Filmen åbnede Cannes Directors' Fortnight-program i 2013. Den modtog fem César-priser (den franske Oscar), herunder for bedste film, bedste debutspillefilm, bedste filmatisering og bedste skuespiller.

Declaration of War af Valérie Donzelli (Frankrig, 2011, fiktion)

Declaration of War er instrueret af Valérie Donzelli, som har skrevet manuskriptet og spillet sammen med Jérémie Elkaïm. Det er en modig, dybt personlig film om et ungt pars kamp for at redde deres søn fra en ondartet hjernesvulst. Filmen er baseret på virkelige hændelser fra deres liv sammen som et ungt par, som plejer deres alvorligt syg søn. Et rørende film, der blev rost af kritikerne på Critics' Week i Cannes i 2014, og har vundet 10 priser (Gijón Palm Springs, Paris Cinema, Étoiles dOr ...), og 11 nomineringer (bl.a. Cannes, César, Globes de Cristal). Dette er en must-see film, der får publikum til at fordybe sig i sine forfatteres intime erfaringer.

The Beaches of Agnès af Agnès Varda (Frankrig, 2008, dokumentar)

Denne dokumentarfilm er den bemærkelsesværdige filmskaber Agnès Vardas selvbiografiske essay, hvori hun fejrer sin 80 års fødselsdag foran kameraet og afslører følelsesmæssig elegance og visuelt excentriske billedminder, da hun genbesøger steder fra hendes fortid. Filmen er sammensat af fotos, arkivmateriale og videoer, og selv om hun giver publikum dyb indsigt i sit liv, rejser hun flere spørgsmål, end hun besvarer. Filmen har modtaget mange priser og nomineringer, herunder César for bedste dokumentarfilm, US National Society of Film Critics Awards for bedste non-fiktionsfilm, og en Perseverance Award fra Alliance af Women Film Journalists.

Approved for Adoption af Laurent Boileau og Jung (2012, Frankrig, Belgien, Sydkorea, Schweitz, animation)

Approved for Adoption af en filmatisering af en tegneserie af Jung, der følger hans liv og hans tilbagevenden til Sydkorea. I 1960'erne blev næsten 200.000 koreanske børn anbefalet til international adoption, da de fleste af disse børn var, eller i det mindste blev antaget at være, børn af blandede forhold mellem vestlige soldater og koreanske kvinder. Jung var et af de børn, og i en alder af fem blev han adopteret af et belgisk par. Approved for Adoption er en charmerende personlig rejse, og med to priser og en nominering på Annecy, en special mention i Torino og nomineringer ved Magritte Awards og Melbourne International Film Festival er filmen er et must-see - ikke kun for animationselskere men for alle cineaster.

7. juli 2016, af Cineuropa

facebook

twitter

youtube