Interview: Ralf Huettner, instruktør af Fortabt i Sibirien

I modsætning til mange mennesker i filmbranchen er Ralf Huettner en selvlært mand af få ord. Dem, han siger, vælger han omhyggeligt og økonomisk. Hans film Fortabt i Sibirien ramte de tyske skærme i 2012 og bliver tilgængelig på VOD den 5. september i Walk This Ways Franske komedier-serie. Det er "en komedie, hvor en simpel mand (Joachim Krol, kritikerrost i Run Lola Run), en logistik chef, tager til Sibirien, hvor han indser, at livet kan være anderledes og genopdager sin sans for humor," forklarer filmskaberen.

Huettner endte bag kameraet via en indirekte vej. Han startede med at lave teater. I 1980, da han studerede på filmskole i München, "brækkede jeg mit ben meget slemt, ved at gennemføre syv takes af et spring. Det var enden på min skuespillerkarriere, så jeg besluttede at skrive og instruere i stedet."

Huettner brød igennem i 1993 med Texas –Doc Snyder Hält Die Welt in Aten og i det følgende år med Voll Normaaal, begge brede komedier uden anden intention end at underholde. "Det gjorde mig bemærket."

Allerede i 1992 med Der Papagei viste Huettner, at var ligeså godt i stand til at håndtere alvorlige politiske temaer. Denne film, hvor en almindelig mand velsignet med et godt snakketøj involveres i neonazisme, brugte humor til at understrege sit alvorlige tema og demonstrerede Huettners talent for genreblanding. Filmen markerede også en af milepælene i den legendariske tyske entertainer Harald Juhnke karriere. "Jeg skrev manuskriptet til ham og pressede på for at give ham rollen. Den involverede tv-station ønskede en "alvorlig" skuespiller, ikke ham. De så ham blot som en fordrukken komiker, men han var så meget mere end det," forklarer Huettner.

"Det er altid godt at have en skuespiller i hovedet, når man skriver", fortsætter Huettner, der i 2010 instruerede Vincent Wants to Sea, som var et hit i Tyskland, hvor den blev set af mere end en million mennesker. Florian David Fitz spiller en ung mand med Tourettes syndrom, der tager på et roadtrip til havet med sine venner og sin mors aske. "Jeg ønsker at se sandhed. Jeg har brug for empati med karakteren. Publikum skal elske og forstå dem, grine med dem og ikke ad dem."

"Når man laver en komedie, har den lille mand flere komiske muligheder i sig: han har mål, og der kan ske dårlige ting for ham." "Jeg så for nylig den franske film The Intouchables. Det er vidunderlig, fantastisk intelligent," siger Huettner. "Den amerikanske serie Breaking Bad er et andet eksempel på god underholdning. Ingen ville turde foreslå sådan en historie i Tyskland!"

Huettner er klar i sine intentioner: "Jeg ønsker at underholde folk. Dette aspekt bagatelliseres ofte i Tyskland. Kunst vurderes over underholdning, men godt filmet underholdning på 90 minutter er et stort stykke af kunst i sig selv."

Kilde: Cineuropa

Fortabt i Sibirien – Trailer:

2. september 2016, af Cineuropa

facebook

twitter

youtube