9 film med Daniel Auteuil, der er værd at opdage… eller genopdage

Den højtelskede skuespiller med et imponerende bagkatalog på 87 film, 66-årige Daniel Auteuil er indiskutabelt en af fransk films førende skikkelser. I anledning af muligheden for at se ham igen på video on demand fra den 5. september i komedien Blandt Venner, er her et kig tilbage på de vigtigste film, som har markeret denne kamæleonkomikers karriere.

Kilden i Provence og Manon og kilden  af Claude Berri (Frankrig, Italien, Schweitz, 1986)

Daniel Auteuil, Gérard Depardieu, Yves Montand og Emmanuelle Béard spiller hovedrollerne i filmatiseringerne af forfatteren Marcel Pagnols diptykon om Ugolin og Papet, to bønder fra Provence i begyndelsen af det 20. århundrede, der begærer naboens jord, fordi han har en sjælden ressource: en kilde. Auteuil vandt en César og en BAFTA for bedste mandlige hovedrolle for sin rolle som den bamseagtige Ugolin.

Dronning Margot af Patrice Chéreau (Frankrig, Tyskland, Italien, 1994)

Baseret på Alexandre Dumas' roman af samme navn er Dronning Margot historien om det upopulære politiske ægteskab mellem to historiske figurer på tærsklen af den protestantiske massakre i Saint Barthelemy: den katolske Marguerite de Valois (Isabelle Adjani) og den protestantiske Henri de Valois og kommende konge Henri IV af Frankrig (Daniel Auteuil). Dette historiske drama har bl.a. vundet to priser i Cannes i 1994 og fem Cesar-priser i 1995.

Den 8. dag af Jaco van Dormael (Belgien, Frankrig, Storbritannien, 1996)

Auteuil spiller Harry, en mand, der helliger sit liv til sit arbejde, indtil han møder George, som er mentalt handicappet og lever i øjeblikket. Et vidunderlig venskab opstår mellem de to mænd. Hovedrollerne i denne dramatiske komedie, Daniel Auteuil og Pascal Duquenne, vandt prisen for bedste skuespiller på Cannes-festivalen i 1996. 

Pigen på broen af Patrice Leconte (Frankrig, 1999)

"Du ligner en pige, der er på vej til at gøre noget dumt," siger Gabor, da han nærmer sig Adele, som er ved at springe ud fra en bro. Gabor er en knivkaster, der har behov for et mål ... Takket være sin rolle som Gabor, over for Vanessa Paradis, vandt Daniel Auteuil den anden Cesar for bedste mandlige hovedrolle i sin karriere.

The Adversary af Nicole Garcia (Frankrig, Schweitz, Spanien, 2001)

Baseret på Emmanuel Carrière roman - i sig selv inspireret af en sand historie – spiller Auteuil lystløgneren Jean-Claude Roman, som i januar 1993 dræbte hele sin familie og forsøgte at begå selvmord. Ligsynet viste, at han i virkeligheden ikke var læge, som han havde hævdet at være i 18 år.

36th Precinct af Olivier Marchal (Frankrig, 2004)

Daniel Auteuil og Gérard Depardieu genforenes i denne af krimithriller baseret på en sand historie om to tidligere venner, begge chefer i rivaliserende politistyrker, der konkurrerer om at vinde en stor forfremmelse og bruger alle kneb for at stoppe en farlig røverbande.

Mellem venner  af Olivier Baroux (Frankrig, 2015)

Richard, Gilles og Philippe har været venner i årtier. En sommer tager de afsted med deres partnere på et krydstogt på en yacht. Men det er ikke altid let at bo oveni hinanden: mellem latter og tilståelser, kommer sorg og jalousi også op til overfladen, især da det trækker op til storm. Vil deres venskab stå sin prøve? Nogle af fransk films store navne deler det maritime fængsel i denne komedie: Ved siden af Daniel Auteuil optræder Gérard Jugnot (The Chorus), François Berléand, Zabou Breitman, Mélanie Doutey og Isabelle Gelinas. Filmen bliver tilgængelig på video on demand den 5. september i Walk This Ways samling Franske komedier.

In the Name of my Daughter af Vincent Garenq (Frankrig, Tyskland, 2016)

Ligeledes inspireret af en sand historie, beskriver filmen André Bamberskis kamp, en førende revisor, der i 30 år jagede sin tyskboende svigerfar og mistænkte morder af hans datter, dræbt i 1982, for at han kunne blive retsforfulgt i Frankrig.

2. september 2016, af Cineuropa

facebook

twitter

youtube