Seks coming of age-film, du ikke må gå glip af

Overgangen fra barn til voksen er aldrig let. Her er Walk This Ways liste over europæiske coming of age-film, du ikke må gå glip af.

Opblomstring (In Bloom)  af Nana Ekvtimishvili og Simon Groß (2013, Georgien, Tyskland, Frankrig)

Udkommer 28. november som del af samlingen Prisvindende dramaer

Opblomstring, en mesterlig repræsentant for georgisk film, foregår i den georgiske hovedstad Tbilisi i 1992, lige efter landets genvundne selvstændighed. Den følger vennerne Eka og Natia, der gerne vil lægge deres barndom bag sig og undslippe familielivet, der begrænser dem med samfundsmæssige skikke. In Bloom er et smukt portræt af en teenagepige, som ønsker at tage kontrol over sit liv. Den er beriget med en fantastisk fotografering af European Award-vinderen Oleg Mutu (4 måneder, 3 uger og 2 dageaf Cristian Mungiu; In the Fog af Sergei Loznitsa…). In Bloom har været udvalgt til og belønnet på mange festivaler i verden, bl.a. Berlin, Hong-Kong og Paris.

Mother, I Love You af Jānis Nords (2013, Letland)

Udkommer 28. november som del af samlingen Prisvindende dramaer

Mother, I Love Youhavde premiere på Berlinalen i 2013, hvor den vandt juryens grand prix for bedste spillefilm i Generation Kpluss-programmet, og var Letlands Oscar-bidrag i 2014. Det er en coming of age-historie fortalt udelukkende fra Raimonds' synspunkt – en ung dreng med et kompliceret forhold til sin mor. Efter en løgn truer med at løbe løbsk må Raimonds søge ud i Rigas gader og genopbygge deres splintrede liv sammen.

Macondo af Sudabeh Mortezai (2014, Østrig)

Udkommer 28. november som del af samlingen Prisvindende dramaer

Macondoer en film om aktuelle begivenheder i Europa, der viser et barns komplekse og humane synsvinkel på flygtningespørgsmålet. Filmen handler om 11-årige Ramasan, en flygtning fra Tjetjenien, der bor i Macondo - et etnisk kvarter i Wiens industriforstæder - som tager sig af sin mor og to yngre søstre. Hans liv bliver vendt på hovedet, da en ven af hans afdøde far dukker op. Med en fremragende præstation af Ramasan Minkailov blev Macondo udvalgt til filmfestivaler i bl.a. Berlin, Hong Kong, London og Seattle.

Jitters af Baldvin Zophoníasson (2010, Island)

Jitters er en smukt skrevet coming of age-historie, der udforsker det komplicerede forhold mellem forældre og teenagere og seksuel opdagelse. Den følger en 16-årig islandsk drengs første kys med en anden dreng, der får ham til at dirre af nervøsitet, en følelse han ikke kan ignorere. Jitters er en dybt bevægende film, der med held fanger pubertetens forvirring og spænding. Filmen vandt priser på Kristiansand Internasjonale Barnefilmfestvial og islandske Edda Awards. Baldvin Zophoníassonsnæste film, De små ting (2014, Island), vinder af 12 Edda Awards, den islandske Oscar, udkommer på VOD den 28. november i samlingen Prisvindende Dramaer. Snyd ikke dig selv for den!

Min lille søster af Sanna Lenken (2015, Sverige, Tyskland)

Min lille søster er et spiseforstyrrelsesdrama baseret på instruktøren Sanna Lenkens personlige erfaringer. Den følger unge Stella, som indtræder i pubertetens spændende verden med sin ældre søster Katja som rollemodel og personlig inspiration. Hendes liv vendes på hovedet, da hun opdager, at Katja skjuler en spiseforstyrrelse. En historie om jalousi, kærlighed og forræderi, en strålende debut af den svenske forfatter og instruktør, der udforsker, hvad det vil sige at vokse op som en ung pige og blive dømt for den måde, man ser ud på og ikke for hvem, man er. Filmen vandt en Krystalbjørn og Special Mention på Berlinalen og priser fra Göteborg, Galway og Lecce.

Mustang af Deniz Gamze Ergüven (2015, Frankrig, Tyskland, Tyrkiet, Qatar)

Med en Oscar-nominering for bedste fremmedsprogede film og yderligere 39 priser og 48 nomineringer er Mustangen af de bedste film fra 2015. Den følger fem forældreløse søstre, der vokser op i et konservativt og patriarkalsk landdistrikt i det nordlige Tyrkiet. Da de bliver set lege uskyldigt med nogle drenge på en strand, tager deres forargede værger pigernes skæbner i deres hænder, omdanner deres hjem til et fængsel og arrangerer tvangsægteskaber for dem. Et smukt portræt af fem pigers udvikling formet af deres fælles passion for frihed.

24. november 2016, af Cineuropa

facebook

twitter

youtube