Roschdy Zem og Leila Bekhti er lovens håndhævere i Pierre Jolivets Armed Hands

Kampen mod narko og ulovlig våbenhandel danner baggrund for konflikten i Armed Hands, der er den franske instruktør Pierre Jolivets 14. film. Denne nervepirrende thriller med en længde på 105 minutter fik stor ros med på vejen på Cognac Police Film Festival i 2012 og Beaune International Thriller Film Festival i 2013.

Den karismatiske Roschdy Zem (kendt fra Point Blank, Happy Few, Outside the Law) spiller hovedrollen i filmen, der markerer hans femte samarbejde med Jolivet efter Fred, My Little Business, Sole Sistersog The Very Very Big Company. På rollelisten finder man desuden stjerneskuddet Leila Bekhti (The Source, All That Glitters) samt den franske skuespiller og sanger Marc Lavoine (French Men 1, 2, 3)

Pierre Jolivet og hans faste samarbejdspartner Simon Michael har været sammen om at skrive filmen, der omhandler den 47-årige politimand Lucas (Roschdy). Han står i spidsen for en enhed, der bekæmper ulovlig våbenhandel in Marseille, og møder den 25-årige betjent Maya (Leila Bekhti), der arbejder i politiets narkoafdeling. Med anholdelser, efterforskning af røverier og tip på dagsordenen bliver deres efterforskninger og ikke mindst deres skæbner i stigende grad viklet sammen.

Med Armed Hands har den franske krimigenre atter indtaget det store lærred, og æren for dette kan i stor udstrækning tilskrives Olivier Marchals Mellem fjender.

Filmen udkom i franske, belgiske og schweiziske biografer i juli 2012 efter at være blevet produceret i sommeren 2011. Det franske magasin Telerama roste filmen for at være ”et frisk bud på en krimifilm takket være en klassisk tilgang og begavet instruktion.” 

Armed Hands, der er en del af ’Mænd på kanten’-samlingen fra Walk This Way, vil være tilgængelig fra 22. april på iTunes i Polen, på iTunes og Google i Danmark, Norge, Sverige og Irland, på iTunes, Google og Sony i Spanien og Italien og på iTunes, Google, Amazon og Sony i Storbritannien. 

Pierre Jolivets seneste film, The Night Watchman, med de franske stjerner Olivier Gourmet og Valerie Bonneton i hovedrollerne udkom i Frankrig 8. april i år.

9. april 2015, af Cineuropa

facebook

twitter

youtube