Beauty and the Beast: Léa Seydoux og Vincent Cassel optræder i et eventyr for unge og gamle

Siden filmkunsten blev skabt, er det klassiske eventyr Skønheden og Udyret af Gabrielle-Suzanne de Villeneuve blevet filmatiseret adskillige gange, men historien har længe haft behov for opdaterede special effects. Det må siges at være sket nu med Beauty and the Beast, en fransk-tysk co-produktion, der lægger sig tæt op ad den oprindelige tekst og er instrueret af Christophe Gans (der her producerer sin fjerde spillefilm efter Crying Freeman, Pagten og Silent Hill).

Instruktøren har samlet et hold af verdenskendte franske skuespillere i skikkelse af Vincent Cassel (Black Swan, Public Enemy No. 1 & 2, Ocean’s Twelve) og Léa Seydoux (Adeles liv, En kammerpiges dagbog, Farewell my Queen) samt André Dussollier (sidst set i Life of Riley af Alain Resnais) og den spanske skuespiller Eduardo Noriega (A Gun in Each Hand). I birollerne finder man blandt andre Audrey Lamy, Sara Giraudeau, Nicolas Gob og den tyske skuespillerinde Yvonne Catterfeld

Beauty and the Beast gør flittigt brug af special effects og computerffekter for at skildre historien om en handelsmand (André Dussollier), der stjæler en rose fra Udyrets have og bliver dømt til døden af Udyret (Vincent Cassel). Han reddes af sin yngste datter, Belle (Léa Seydoux), der tager sin fars plads og sværger at være monsterets ledsagerske.

Filmens æstetik, kostumer og eventyrlige rammer (I 2015 modtog filmen en Cesar-statuette for Bedste Scenografi) vil uden tvivl fortrylle det yngre publikum, særligt hvis de ikke har kendskab til Disneys version af historien fra 1991.

Léa Seydoux’ skønhed og sårbarhed gør hende til en overbevisende eventyrprinsesse, og scenerne, hvor Belle udforsker det fortryllede slot, samt de scener, hvor hun gør alt i sin magt for at komme tilbage til Udyret, er blandt de mest visuelt imponerende.

Beauty and the Beast er skrevet af instruktøren i samarbejde med Sandra Vo-Anh og havde verdenspremiere uden for konkurrencen ved Berlinalen i 2014. Filmen har været en succes ved billetlugerne i både Frankrig og international med hele 1,82 millioner billet solgt i Frankrig og 4,39 millioner billetter solgt i udlandet i 2014 – hvilket gjorde filmen til årets tredje mest sete franske film efter Lucy af Luc Besson og Serial (Bad) Weddings af Philippe de Chauveron.

Filmen vil være tilgængelig fra 30. april på video-on-demand-tjenester i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

En sikker fristelse for hele familien fra yngst til ældst.

29. april 2015, af Cineuropa

facebook

twitter

youtube