Silent Sonata: en stille sonate med krigsførelsens væsen som tema

Kan man lave en film om krig – uden at sætte sig fast på en specifik krig – og skildre krigens essens? Det har den slovenske instruktør Janez Burger sat sig for med sine allegoriske film, Silent Sonata. Som en del af Walk This Ways’ samling af Storfilm vil filmen være tilgængelig fra 30. september.

Filmen er stort set blottet for dialog, og de poetiske rammer akkompagneres i stedet af en smuk lydside og et enestående soundtrack (filmen vandt for Bedste Lyd og Bedste Musik ved det slovenske svar på Oscar-uddelingen).

Indledningsvis introduceres artisterne i et cirkus, der optræder senere i filmen. Men den farverige og romantiske forestilling afbrydes brat af en sort baggrund og forteksterne, hvor man hører en person gispe efter vejret til lyden af eksploderende bomber. Så dukker en mand badet i sollys frem på skærmen. Faderen (Leon Lučev) er i færd med at inspicere sit hus, der er mærket af krigens spor: skudhuller. Han finder, hvad han leder efter: Hans kones lig. Filmen har en atmosfære af frygt og sorg, og der er ikke behov for ord. Da man hører lyden af tunge køretøjer, der kommer nærmere, forventer man ét – men i stedet for en hær ankommer det omrejsende cirkus. Med sin poetiske billedside følger filmen familien og gøglerne fra Circus Fantasticus i takt med, at de kommer hinanden nærmere.

Instruktøren udforsker ideen om, at både krigsførelse og cirkusforestillinger er en form for underholdning. Det kommer især til udtryk i en af filmens mest imponerende scener: En kampvogn ankommer foran huset, og da faderen trækker et våben, begynder muskelmanden (Viatcheslav Volkov) og ildpusteren (David Boelee) at puste sig op foran kampvognen og udføre tricks som at slå flikflak og puste ild. I en anden sorthumoristisk scene udfører samme kampvogn sine egne tricks ved at forsvinde i en tåge og dreje 360 grader – for så at blive skudt af et kampfly.

Drivkraften bag Silent Sonata er, hvad det præcist vil sige at leve i et krigspræget miljø. “Krig er en foranderlig størrelse, men det betyder ikke, at det ikke er en væsentlig del af menneskets natur og derfor også en del af det miljø, der omgiver os,” forklarer Burger. “Silent Sonata er en film, der tager fat på spørgsmålet om, hvordan man overlever i sådan et miljø.” Beslutningen om at lave en fuld spillefilm uden dialog er afgørende for filmens krigstema, da instruktøren mener, at “ord er løgne i krig, så dem har jeg ikke brug for.” Silent Sonata mangler intet – ikke engang ord.

Burger har ikke ønsket kun at bruge nuancer af sort i sin film (Circus Fantasticus’ forestilling er det stik modsatte), og filmen slutter med et enestående skud fra luften, hvor man ser Circus Fantasticus drage videre på sin rejse – måske i retning af et mere fredfyldt sted.

Silent Sonata var Sloveniens officielle kandidat til Bedste Udenlandske Film ved Oscar-uddelingen i 2012 og var nomineret til en europæisk filmpris i 2011. Den er nu tilgængelig fra Walk This Way i Danmark, Norge, Frankrig og Tjekkiet.

5. oktober 2015, af Cineuropa

facebook

twitter

youtube