Attila Marcel : en dugfrisk poetisk verden fra Sylvain Chomet

Efter Trillingerne fra Belleville(der blev vist uden for hovedkonkurrencen ved filmfestivalen i Cannes i 2003 og fik en Oscar-nominering i 2004 for Bedste Originale Sang) og Illusionisten (der fik premiere på Berlinalen i 2010 og blev nomineret for Bedste Animationsfilm ved Oscar-uddelingen i 2011) valgte instruktøren Sylvain Chomet at forlade animationsverden for at producere Attila Marcel, hans første live action-film. På filmens rolleliste finder man skuespillerkometen Guillaume Gouix (The AnarchistsMobile Home, nomineret for Mest Lovende Skuespiller ved César-uddelingen i 2012 for Jimmy Rivière), Anne Le Ny (De urørlige), Bernadette Lafont (Paulette som også er at finde i Walk this Way-samlingen), Hélène Vincent (A Few Hours of Spring), Luis Rego og Jean-Claude Dreyfus.

Historien, der er skrevet af Sylvain Chomet, handler om Paul (Guillaume Gouix), som overværede sine forældres død, da han var to år gammel. Chokket var så stort, at han både mistede hukommelsen og sin stemme. Efter at have tilbragt sin opvækst hos sine to overklassetanter, der begge er pebermøer, lever han et liv, der går som efter en snor med klaverundervisning i stuen, søde kager og hans tantes danseundervisning, hvor Paul spiller klaver. Men en dag møder han naboen, madame Proust, og det vender op og ned på hans liv. Hun er buddhist og gror grøntsager på gulvet i sin stue. Han får lov at smage hendes urtete fra en dåse med urter, og i samspil med musik får det ham til at huske dybt begravede minder. Takket være gamle plader, som hun har gemt fra barndommen, kan Paul i kraft af hallucinationer og sangdrømme rejse til de dybeste afkroge af sin hukommelse, genopleve sin tidlige barndom og opdage, hvad der i virkeligheden skete med hans forældre, men frem for alt vende tilbage til livet og blive voksen.

Denne poetiske og nostalgiske historie, der minder om den verden, som skildres i Jean-Pierre Jeunets Den fabelagtige Amélie fra Montmartre, har allerede vundet festivalgængernes hjerter på den internationale filmfestival i Beijing i 2014, hvor Guillaume Grouix vandt prisen for Bedste Skuespiller, og hvor Sylvain Chomet og Franck Monbaylet blev belønnet med prisen for Bedste Musik.

Efter at være blevet vist i franske biografer i 2013 kan fantasiverden i Attila Marcel nydes på video-on-demand i Spanien, Italien,  Tyskland, Polen, Østrig og Ungarn fra 1. september som en af de ni Franske Komedier fra Walk This Way.

23. september 2015, af Cineuropa

facebook

twitter

youtube