Porn in the Hood: Fra et liv i rendestenen til toppen af pornobranchen

De franske forstæder træder i forgrunden i Franck Gastambides debutfilm, som han selv har skrevet, instrueret og medvirker i: Porn in the Hood (originaltitel: Les Kaïra)

Så hvad betyder Kaïra? Her kommer en hurtig forklaring for de uindviede: “Kaïra er slang for bølle eller småforbryder,” forklarer instruktøren. Jib Pochtier, en af hovedskuespillerne, siger: “Det er forbundet med bykulturen, med rapmusik og så videre. Det har i hvert fald ikke så meget at gøre med de fine områder af byen, for det er et stykke tid, siden nogen har lyttet til rapmusik uden for forstæderne.”

De tre hovedkarakterer, Mousten (Franck Gastambide), Abdelkrim (Medi Sadoun) and Momo (Jib Pochtier), lever alle op til den stereotype opfattelse: De lever højt oppe i deres boligblokke i midten af byen Melun, er alle arbejdsløse, lever og ånder for rapmusik og går konstant klædt i baseballhat, træningstøj og løbesko – men ingen af dem har det store held med piger. Deres eskapader begynder med et pornoblad, hvor de får øje på en annonce om muligheden for at blive den næste store pornostjerne: På en og samme tid vil de kunne få smukke damer, uhæmmet sex og nemme penge. De tre bøller kontakter produceren, der først vil se optagelser af deres ‘præstationer’, før de kan deltage. De får tre dage til at finde partnere. Det ene fører til det andet, og de tre venner risikerer hurtigt at blive fejet op i noget langt større, end de oprindeligt havde planlagt…

Porn in the Hood blev en stor succes i 2012 (med flere end 1 million indløste billetter) og var den mest indbringende film i Frankrig det år. Succesen var dog ikke noget tilfælde: Mousten, Abdelkrim og Momo opnåede berømmelse i den første webserie produceret af Canal+, Kaïra Shopping, en parodi af en tv-shop og forstadslivet. Flere af birollerne spilles desuden af kendte franske komikere: François Damiens (Familien Belier), Ramzy Bedia (Don’t Die Too Hard!), Alex Lutz og Elie SemounEric Cantona (You and the Night) og pornostjernerne Rocco Siffredi og Katsumi medvirker også. Filmen er et billede på skuespillernes egne oplevelser af bylivet.: “Vi besluttede os at tage et kig på det sjove ved forstadslivet (…), som i mine øjne faktisk er ganske rammende: I de fleste byer er der ret kedeligt. Det er ikke alt sammen gruppevoldtægter og bilbrande! (…) Jeg huskede vores egne vanskeligheder med piger og indså, at det egnede sig som en komedie.”

Porn in the Hood, der vil være tilgængelig online fra 1. september i Danmark, Italien, Polen, Tjekkiet og Slovakiet, er en af ni Franske Komedier fra Walk This Way.

29. september 2015, af Cineuropa

facebook

twitter

youtube